| Forår og efterår tilbyder vi kurser. Ring til os for nærmere information om kursernes indhold. Se i kalenderen, hvilke kurser, der er for tiden. Eller gå længere ned her på siden. Undervisningen foregår i små hold med få deltagere og er tilrettelagt, så der tages størst muligt hensyn til deltagernes følger af de seksuelle overgreb. På kurserne deltager også frivillige fra CSM-Fyn, der kan være behjælpelige undervejs, og såfremt nogle af kursusdeltagerne ønsker det, arrangeres fælles transport fra CSM-Fyns adresse og frem til undervisningsstedet. Det er ikke nødvendigt at have tilknytning til CSM-Fyn for at deltage i kurserne. Tilmelding til kurser og yderligere oplysning: Undervisningen foregår på små hold med få deltagere og er tilrettelagt, så der tages størst muligt hensyn til deltagernes følger af de seksuelle overgreb. På kurserne deltager også frivillige fra CSM-Fyn, der kan være behjælpelige undervejs, og såfremt nogle af kursusdeltagerne ønsker det, arrangeres fælles transport fra CSM-Fyns adresse og frem til undervisningsstedet. Det er ikke nødvendigt at have tilknytning til CSM-Fyn for at deltage i kurserne.
Kurser
Personlig udvikling Kunne du tænke dig sammen med andre at blive klogere på dig selv, få ny viden og arbejde med temaer som: Stress – kommunikation – selvværd/selvtillid – mistro/tillid – tab/sorg/tilgivelse – overskridelse af egne og andres grænser – ”den flinke pige” – fysisk og psykisk ”smerte” – hvad ”fortæller din krop” - angst – vrede/depression – selvdestruktion – sociale færdigheder/relationer til andre. Der er ikke tale om et terapeutisk behandlingsforløb, men alene om et personligt udviklingsforløb. Underviser Birgitte Bisted er fysioterapeut, cand. psyk. med specialistuddannelse i sundhedspsykologi, over 20 års erfaring som psykolog, nu nedsat som privatpraktiserende psykolog i Odense. Tirsdag 14.2., 28.2., 20.3. og 3.4. kl. 15.30-17.20. Samlet pris 100 kr. Sted: CSM-Fyn, Kongensgade 72, 1., 5000 Odense C Mindfulness Lever du med et indre kaos, du ind imellem trænger til et pusterum fra, så er der gode redskaber at hente på dette kursus, hvor der sættes fokus på dine ressourcer. På kurset vil der blive taget hensyn til de særlige senfølger, som deltagerne har, herunder angst, flashbacks og fysiske smerter. Du vil få redskaber til mental opladning, der kan give dig overskud i et til tider vanskeligt liv. Mindfulness er redskaber, der hjælper dig med at være i nu’et, styrker din opmærksomhed og kan hjælpe til at stresse af. Mindfulness kan desuden være en vej til at bryde en negativ tankegang og til at nå en større accept og omsorg for dig selv. Der kræves ingen særlige forudsætninger for at deltage, alle kan være med. Afslappet påklædning. Der er ikke tale om et terapeutisk behandlingsforløb, men alene om et personligt udviklingsforløb med fokus på det positive. Underviser Line Rotenberg er psykoterapeut og frivillig på Center for Seksuelt Misbrugte. Se mere om Line på www.afel.dk Fredag 23.3., 30.3., 13.4. og 20.4. kl. 10.00-11.50. Samlet pris 100 kr. Sted: DOF Paarup Aftenskole, Pakhusgården 18 (Rugårdsvej 101), Lokale: Lille bevægelse Maleri – tegning Har du lyst til at udtrykke dig i billeder og til at bruge form og farve til at udtrykke følelser med? Få vejledning i at omdanne dine visuelle oplevelser og ideer til dit eget personlige udtryk. Undervisningen er individuel, og der kræves ingen forudsætninger – blot lysten til at male og til fordybelse. Du vil lære noget om farver og om komposition, så du vil blive bedre til at få netop det billedudtryk frem, du ønsker. Deltagerne skal forvente en udgift til lærreder m.v. Underviser Lone V. Petersen er født 1960. Maler. Uddannet ved Det Fynske Kunstakademi. Onsdag d. 29.2., 14.3., 28.3., 18.4., 25.4., 2.5. og 9.5. kl. 14.00-17.15. Samlet pris 150 kr. Sted: DOF Paarup Aftenskole, Pakhusgården 18 (Rugårdsvej 101), Lokale: Malerhal 2 Skrivekursus Når man skriver, bruger man både fantasien og sproget, og når man sidder med pennen i hånden og prøver at ramme en bestemt stemning eller finde det helt rigtige ord, oplever man tit, at man bliver klogere på sig selv og verden omkring sig. Vi vil sammen lave forskellige skriveøvelser og gennemgå resultatet på holdet, så kurset kan give inspiration, lyst og mod til at gå i gang med at skrive. Det er fuldstændig ligegyldigt, om du kan stave eller sætte kommaer, det er ordene, du vælger, der betyder noget. Underviser Aya Køllgaard Carlsen er cand. mag. i engelsk og litteraturvidenskab og har bl.a. undervist på daghøjskole på forfatterlinjen og skrevet fagbøger til brug i danskundervisning. Hun lever af at oversætte skønlitteratur. Onsdag d. 28.3., 11.4. og 25.4. kl. 13.00 – 14.50. Samlet pris 100 kr. Sted: DOF Paarup Aftenskole, Pakhusgården 18 (Rugårdsvej 101), Sproglokalet Lær at flette Else Marie Schjerning har mange gode ideer, så der kan flettes armbånd i papir eller cykelslange, små kurve og kræmmerhuse eller noget helt andet. Så har du noget sjovt eller specielt papir og pap, så tag det med. Underviseren medbringer også materialer. Else Marie Schjerning f. 1960. Er uddannet voksenunderviser og har undervist i forskellige kreative fag i mere end 30 år. De sidste ca. 10 år har hun fordybet sig i flettet med papir og har udvidet med andre materialer som f.eks. plastikstrimler, gummi og bark. Tirsdag d. 17.4., 24.4., 1.5. og 8.5. kl. 10.00-11.50. Samlet pris 100 kr. Sted: DOF Paarup Aftenskole, Pakhusgården 18 (Rugårdsvej 101), Tegnelokalet |
|
Kurser
|


