|
Foredragsholder Pernille Gyldensøe
Facader, der skader De fleste af os har facader, der skal skjule dét, vi bærer rundt på indeni. Det er en naturlig overlevelsesmekanisme, der gør livet lettere at kapere. Nogen har en tungere bagage end andre. For de uheldige af os, kan facaden være en tung byrde at opretholde. Det kan f.eks. være hemmeligheder og følgevirkninger efter en opvækst med vold, incest, alkoholmisbrug eller anden omsorgssvigt, der gør, at det føles nødvendigt at have en facade. Vores facade, berøringsangst og ønske om, at alt det svære ikke må komme op til overfladen, udgør en risiko for, at det kan gå ud over andre uskyldige mennesker, heriblandt vores børn. Uanset om man har haft en barsk eller harmonisk barndom, kan man få glæde og inspiration af foredraget, der i høj grad handler om kærligheden og ansvaret for vores børn og efterkommere. Mandag d. 6. februar kl. 19 Pårup Sognegård, Solgårdsvej 40, 5210 Odense NV Pris: kr. 50,-
Foredragsholder Pernille Nederland
Særligt sensitiv Særligt sensitive er flokkens spejdere. De modtager konstant store mængder af sanseindtryk, som bearbejdes på højt tryk - og på et dybt plan. Deres empati er veludviklet i en grad, så andre menneskers stemninger og følelser let bliver overvældende. Hvis man lærer at skærme sig selv og tage de rigtige hensyn i en verden, der ikke altid er udrustet til at samarbejde med den særligt sensitive, kan man udnytte de særlige ressourcer og kompetencer, der knytter sig til det at være særligt sensitiv. Der vil i foredraget blive lagt forskellige øvelser ind, der kan være med til at styrke den særligt sensitive.
Mandag d. 19. marts 2012 kl. 19.00 Pårup Sognegård, Solgårdsvej 40, 5210 Odense NV Pris: kr. 50,-
Tilmelding til foredragen hos DOF Paarup Aftenskole, på tlf. 66 13 00 82 eller via hjemmesiden www.paarupaftenskole.dk |
|
Foredrag
|



