Hvad arbejder vi med i CSM-Fyn ? 
Vi tilbyder rådgivning og vejledning til mennesker der har været udsat for incest, seksuelt misbrug eller krænkelse. Vi tilbyder individuelle samtaler eller gruppeforløb. Vi tilbyder telefonisk rådgivning og vi tilbyder at komme ud som oplægsholdere.  

 

Vi kan være dig behjælpelig med at afklare din situation - at du måske for første gang i dit liv tør fortælle din historie. Vi er ikke behandlere, men er trænet i at vejlede og rådgive dig, så du får et bedre liv.

 
  Hvad sker der når man henvender sig til CSM-Fyn ?
Langt de fleste brugere henvender sig første gang telefonisk. Her kan du få en kort snak med en rådgiver - og aftale en tid til en lidt længere samtale oppe i vores lokaler. Du behøver ikke oplyse dit navn og adresse -  vi har tavshedspligt.

Hvad er en samtale ?
En samtale er en privat snak mellem dig og en af vore Rådgivere. Du bestemmer, hvad der skal snakkes om - og samtalen er privat og underlagt tavshedspligt. Vores Rådgivere er trænet i og vant til at snakke med mennesker der har oplevet mange forskellige kriser i deres liv. Det er altid den samme Rådgiver der følger dig - hvis i vel og mærke har samme kemi. Se billedet af vores samtalerum andet sted på denne side.

Hvor lang tid skal man gå til samtaler ?
Det bestemmer du selv. Det er dig og dine behov der afgør hvor længe du har brug for en fortrolig at snakke med.

Hvad koster det at komme ?
Det er gratis. Vi får midler fra Odense Kommune til at drive vores center, hvor for det er gratis at komme til såvel samtaler som i "åben stue".
Dog forlanger vi, at  du ved mere end et fremmøde skal melde dig ind i vores forening. Et årligt medlemskab koster 250 kr. - og du kan stadig vælge at være anonym. For beløbet tilbyder vi gratis kaffe/te og drikke.

Hvad er "Åben stue" ?
Åben stue er for de mennesker der har brug for at snakke uformelt med nogle andre af vores brugere. Vi tilbyder også forskellige aktiviteter som foregår i åben stue eller uden for huset - aktiviteter der igen er gratis for dig som bruger. Se billedet af vore åben stue andet sted på denne side.

Hvordan får jeg dog fortalt et fremmed menneske om mine forfærdelige oplevelser ?
Det er dig der bestemmer hvad en samtale skal handle om. Vores Rådgivere er trænet i og vant til at høre om incest og seksuelt misbrug/krænkelser. For os er intet emne tabu. Vores Rådgivere er også trænet til at tage vare om - og støtte dig i at komme videre med dit liv. Læs evt. nogle af vore brugeres oplevelser af at komme i vore center andet sted på denne side.

Hvornår har vi åben ?
Vi har åben både i dag- og aftentimer. Se under åbningstider.
  

 
Powered by Xsite CMS